Verdens bedste frikadeller

Er du også en af dem der bare ELSKER frikadeller? Velkommen i klubben. Frikadeller er mange danskeres livret, og dette ikke uden grund. Og ligesom kært barn har mange navne, findes der også et utal af opskrifter på de aller bedste frikadeller. Men hvilken opskrift skal man vælge, og hvad skal man være opmærksom på?

Ingredienser i frikadellefarsen

Hvad skal der i farsen? Her rammer vi et ømt punkt, for ligeså mange forskellige retter der findes med frikadeller, ligeså mange forskellige ingredienser bruger folk i deres frikadellefars. Først og fremmest skal man være opmærksom på, hvilket kød man bruger. Er der en lav fedtprocent eller en høj fedtprocent. Oftest bliver frikadellerne mest saftige, hvis de laves af kød med en fedtprocent mellem 10-12%. Et godt tip er at bruge krydderier. Udover hakket kød, æg og mælk, giver det god smag hvis man tilføjer krydderier som f.eks. basilikum eller oregano hvis man skal have pasta til, muskatnød hvis man kører den klassiske stuvet hvidkål eller simpelthen bare salt og peber hvis man skal have frikadeller til sin lette sommermad. Et godt tip fra italienerne lyder, at når man synes man har krydret nok, giver man lige lidt mere.

Sådan steger man frikadeller
Og hvad skal man stege dem i? For at opnå det bedste resultat, og det som mange vil kalde ”en opskrift som mormor lavede dem” skal de steges i smør. Det er dog ikke alle der kan lide at stege i smør, og et godt resultat opnås også hvis man f.eks. steger sine frikadeller i halv olie og halv smør.

Forskellige forslag til retter med frikadeller
Hvad kan man spise frikadeller til? Se dette er jo en fryd, for hvad kan man ikke spise frikadeller til. Frikadeller kan bruges i alle sæsoner, og er ikke kun sommer- eller vintermad. Som udgangspunkt er en god sommerret en kartoffelsalat til frikadellerne. Om efteråret kan man lave stuvet spidskål til sine frikadeller, og om vinteren har frikadellerne i de fleste danske hjem, en plads på bordet til jul. I foråret kan man udforske lidt, og prøve at kombinere frikadeller med mere moderne madlavning som f.eks. bulgursalat eller perlebyg.

Tilberedning af frikadeller
Hvordan frikadellerne tilberedes er der også mange meninger om. Man kan som udgangspunkt både stege dem på panden eller tilberede dem i ovnen – nogen gør begge og giver frikadellerne en stegeskorpe på panden hvorefter de færdigtilberedes i ovnen. At tilberede frikadeller i ovnen, kan være en fordel hvis man skal lave mange på en gang, og skal bruge komfuret til andet imens. Mange mener at man skal starte med at komme frikadellerne på en varm pande og give dem omkring to minutter på hver side ved høj varme. Derefter skal man skrue ned for panden. Hvis du vil vide mere om måder hvorpå man kan lave frikadeller, kan du med fordel besøge https://romanovich.dk/frikadeller/ hvor der er endnu flere tips og tricks til dig der skal lave frikadeller.